Lær strategi af de store virksomheder:
Fem simple steps til online succes

Mange af mine kunder er virksomhedsejere af små eller mellemstore virksomheder.

De kommer til mig, fordi de er frustrerede.

– De er frustrerede over, at de ikke sælger mere.
– De er frustrerede over, at de føler sig usynlige på de sociale medier, selv om de ”gør noget.”
– De er frustrerede over at bruge (for) mange penge på kurser og annoncer, der ikke virker.
– De er usikre på, om de gør det rigtige.

Kender du det?

Vil du vide, hvad du skal gøre for at vende skuden og få succes?

Smøg ærmerne op og læs med her.

I mit sidste blogindlæg fortalte jeg om de tre klassiske fejl, du bør undgå i online markedsføring. Nu tager vi skridtet videre og går i gang med at målrette dit virksomhedskompas, optimere dit indhold på de sociale medier og finpudse dit strategiske mindset.

Her guider jeg dig gennem fem simple steps, som skaber mere synlighed på de sociale medier, tiltrækker dine drømmekunder og øger din omsætning.

De fem steps virker for mig. De virker for mine kunder. De vil også virke for dig, hvis du er klar til at arbejde for det, skifte mindset og gøre noget andet end det, du plejer. 

De teknikker, som du nu skal lære at kende, er inspireret af min tid ved Maersk. Hos Maersk arbejdede vi med syv trin i vores strategi. I denne sammenhæng giver de fem steps, som jeg har udviklet, rigtig god mening.

De fem steps virker for mig. De virker for mine kunder. De vil også virke for dig, hvis du er klar til at arbejde for det, skifte mindset og gøre noget andet end det, du plejer. 

# STEP 1: Juster dit virksomhedskompas

Hvor vil du hen? I hvilken retning skal dit kompas pege? Formuler dit formål og sæt en sikker kurs mod dine kunder og din online succes. ”Jamen… alle er mine kunder. Jeg er her for at sælge til alle.” Den sætning hører jeg ofte, men det er sjældent sandheden.

 

Hvis du kalder på alle, lytter ingen.

 

Når du justerer dit virksomhedskompas, optimerer dit produkt og styrer forretningen online, rammer du de rigtige kunder. Ud over det, hjælper justeringen med at definere din idealkunde. Du bliver klar til at gå efter den type kunder og samarbejdspartnere, som du elsker, og som du helst skal have mange flere af.

 

# STEP 2: Skab relevant indhold

Mange tror, at det handler om at skabe viralt indhold. Altså indhold, der bliver delt igen og igen, fordi det er sjovt og underholdende. Forkert. For dig handler det om at skifte mindset, så du taler direkte til de kunder, som du helst vil arbejde med. Jeg kalder det en MINDSET-TRANSFORMATION, fordi mange af os er ikke vant til at tænke på kundens præmisser.

 

Du skal forstå dine kunders tankegang. Du vide, hvor de bor, og du skal kende deres interesser, frygt, drømme og følelser. Gør du det, bliver det letter at levere relevant og værdiskabende indhold og dermed skabe det salg, du higer og sukker efter.

 

# STEP 3: Udarbejd en strategi

Strategi styrer. Jeg har sagt det mange gange før. Mange tror, at online markedsføring er venstrehåndsarbejde, der kan klares med at dele og kopiere på tværs af platforme. Det er det ikke. Online succes kræver en strategi, og det kræver, at du gør dig umage med at skabe og levere det rigtige indhold på de rigtige tidspunkter. Strategi behøver ikke at svært og stort. Det kan være en simpel plan på bagsiden af en serviet, som sparer dig for tid og frustrationer og hjælper dig med at navigere dine online aktiviteter i mål. Når du ved hvor, på hvilke kanaler, hvad, hvornår og hvorfor, du skal poste og dele, undgår du de klassiske fejl, som jeg fortalte om i mit forrige blogindlæg.

 

PS: Du kan med fordel differentiere indholdet på de forskellige platforme. Din storytelling på Instagram er anderledes end på Facebook. Forresten er det ok at lave et salgsopslag på Facebook i ny og næ. Men ikke hele tiden. Din målgruppe skal have noget værdifuldt ud af at følge dig ud over adgang til dine produkter.

 

# STEP 4: Vedligehold din hjemmeside

En velfungerende og informativ hjemmeside er stadigvæk guld værd. Hjemmesiden er forposten. Hjemmesiden er DIN. Den er ikke ejet af Facebook eller YouTube. Den er din, og du bestemmer over den og alt indholdet på den. Hvis ikke du har en hjemmeside, bør du få lavet en. Har du allerede én, skal den plejes og passes, hvis du vil tiltrække de rigtige kunder.

 

Du kan godt selv lave en hjemmeside, men jeg anbefaler en professionel online identitet. Det er virksomhedens førstehåndsindtryk, og her kan du hurtigt blive vraget af kritiske kunder, hvis den ser amatøragtig ud, eller er bygget forkert op teknisk, så Google ikke finder den.

 

PS: Hjemmesiden er med til at gøre dig og dine produkter synlig på Google. – Et uundværligt og ekstremt vigtigt redskab i din værkstøjskasse til effektiv online markedsføring.

 

# STEP 5: Sæt din online markedsføring på autopilot

Vi kan godt blive enige om, at du skal bruge mest din tid på dine kernekompetencer og på at udvikle og sælge dine produkter. Derfor: Hold fast i de fem trin og følg den nye retning, du lige har fået udstukket. Lav en samlet og nem online strategi med et stort idekatalog til relevant og værdiskabende indhold, som du kan skabe og dele de kommende måneder.

Vær vedholdende. Giv ikke slip. Hvis du gør det, ender du tilbage i dine gamle panikløsninger med deling af ligegyldigt indhold, der skræmmer dine kunder væk.

 

Det var de fem trin, jeg ville dele med dig i dag. – Er du klar til at komme videre?

 

Forestil dig, at du forøger din omsætning markant

De fem steps er ikke bare teorier eller tom snak. De virker som sagt både for mig og mine kunder.
Og ved du hvad? – Det kan også blive din virkelighed.

 

Ok, tænker du måske.

Hvor lang tid tager det?

 

– Min erfaring er, at du kan forøge din omsætning markant i løbet af blot fem måneder med effektiv og værdiskabende online markedsføring.

 

Er du klar til at skifte mindset og øge din omsætning?

Jeg elsker mit arbejde, og jeg vil gerne hjælpe så mange som muligt. Ring eller skriv til mig, så vi kan få dig ud over rampen på de sociale medier.

 

Pin It on Pinterest

Share This

Del

Del denne artikel med dine venner!